Hvad er en brandvagt?

©AI-genereret billede af en brandvagt, der overvåger varmt arbejde på et tag. Visualisering: Thorkild
Når man taler om brandsikring i erhvervslivet, ved arrangementer eller i byggebranchen, dukker begrebet brandvagt ofte op. Men hvad er en brandvagt egentlig? Og hvorfor er det vigtigt at forstå både funktion og ansvar i denne rolle?
Få svar på følgende spørgsmål:
Hvad er en brandvagt?
Hvornår er der krav om at bruge en brandvagt?
Hvem skal være brandvagt?
Hvad skal man være opmærksom på ved valg af brandvagt?
Hvad brandvagtens rolle og ansvar?
Hvad er en brandvagt?
En brandvagt er en kompetent person, der har det primære ansvar for at forebygge og reagere på potentielle brandfarer i særlige situationer. Det kan være i forbindelse med varmt arbejde, nedlukning af automatiske brandalarmsystemer, ved større events eller i byggeri, hvor brandtekniske installationer ikke er aktive. Brandvagten er med andre ord en sikkerhedsforanstaltning, som både myndigheder, forsikringsselskaber og sikkerhedsfirmaer anbefaler – og i mange tilfælde kræver – for at minimere brandrisici.
Hvornår er der krav om at bruge en brandvagt?
En brandvagt kan være påkrævet i flere situationer, afhængigt af hvem der stiller kravet.
Det kan komme fra:
- forsikringsselskaber
- kommunen
- Beredskabsstyrelsen
- lokale brandmyndigheder
- certificeret brandrådgiver, der ud fra risikoforholdene vurderer, at en brandvagt er nødvendig
Et klassisk eksempel er ved såkaldt varmt arbejde, som indebærer en øget risiko for brand.
Her kræver landets største forsikringsselskaber som regel, at der benyttes en DBI-certificeret brandvagt – både for at leve op til forsikringsbetingelserne og for at sikre, at arbejdet udføres under kontrollerede og dokumenterede forhold.
Et andet hyppigt scenarie er, når bygningens automatiske brandalarmanlæg (ABA) er frakoblet, ikke tilsluttet eller ikke fungerer korrekt.
I følge bygningsreglementet BR18 gælder det, at der skal iværksættes et kompenserende tiltag, når et ABA-anlæg ikke er i drift.
Et sådant tiltag KAN være indsættelse af en fysisk brandvagt, der overvåger de relevante områder. Alternativt må bygningen ikke anvendes, før anlægget igen er aktivt – hvilket i praksis kan betyde, at venues, teatre eller forsamlingslokaler må holde lukket.
I begge tilfælde har brandvagten en kritisk funktion som midlertidig kompensation for den tekniske brandsikring, og kravet er ofte ledsaget af dokumentationspligt, vagtrapportering og rundering efter DBI’s Brandteknisk Vejledning 10.
Uanset årsagen til indsættelsen gælder én vigtig regel:
En brandvagt må aldrig deltage i andet arbejde end overvågning af brandsikkerheden.
Det gælder både ved varmt arbejde og ved påbud fra myndighederne. Brandvagten skal hele tiden være opmærksom og klar til at reagere – og må ikke samtidig udføre andre opgaver, f.eks. håndværk, vagtservice eller logistik.
Bestil en brandvagt til Varmt arbejde hos Sparta Security på (+45) 22 98 98 97 (DØGNÅBENT)
Hvem skal være brandvagt?
En brandvagt skal være en person med den nødvendige faglige viden og træning i brandsikkerhed – det er ikke en rolle, man blot “påtager sig”. Typisk kræver opgaven, at man har bestået kursus i Varmt Arbejde (jf. DBI’s retningslinjer) og er godkendt brandbekæmpelseskursus. Brandvagten skal være i stand til at vurdere brandrisici, føre tilsyn med brandfarlige aktiviteter og reagere hurtigt og korrekt i tilfælde af brand.
Ved krav fra f.eks. forsikringsselskaber, kommunen eller brandmyndigheder stilles der ofte krav om, at brandvagten er DBI-certificeret og har dokumenteret erfaring. Det er vigtigt, at personen er neutral og uafhængig af det arbejde, der udføres – en brandvagt må altså ikke være en del af det team, der eksempelvis udfører varmt arbejde eller ombygning. Deres eneste fokus skal være brandsikkerheden.
Hos professionelle udbydere som Sparta Security er brandvagter enten fastansatte eller nøje udvalgte samarbejdspartnere, der lever op til de gældende krav og kan dokumentere deres kvalifikationer – herunder uddannelse, praktisk erfaring og evnen til at føre korrekt brandvagtsjournal.
Bestil en brandvagt her hos Sparta Security på (+45) 22 98 98 97 (DØGNÅBENT)
Brandvagtens rolle og ansvar
En brandvagt har et betydeligt ansvar. Før arbejdet starter, skal brandvagten sikre, at området er ryddet for brandbare materialer, og at der er adgang til korrekt slukningsudstyr. Det er også brandvagtens opgave at sikre, at der er aftalt klare procedurer for alarmering og evakuering i tilfælde af brand.
Under selve arbejdet skal brandvagten holde nøje opsyn med det pågældende område og kunne reagere hurtigt ved opdagelse af røg, flammer eller gløder. Det kræver både teknisk viden og praktisk erfaring. En dygtig brandvagt er ikke bare passiv overvågning, men en aktiv del af sikkerhedsberedskabet.
Efter arbejdet udføres en såkaldt eftervagt, hvor brandvagten fortsætter overvågningen i typisk minimum én time, ved fredede bygninger er det 2 timer.
Formålet er at opdage eventuelle skjulte gløder eller varmeudvikling, som kan føre til en forsinket brand. Denne eftervagt er ofte overset, men er i praksis lige så vigtig som overvågningen under arbejdet.
Bestil en brandvagt her hos Sparta Security på (+45) 22 98 98 97 (DØGNÅBENT)
Hvad skal man være opmærksom på ved valg af brandvagt?
Når du vælger en leverandør af brandvagter, handler det ikke kun om bemanding – det handler om tryghed, ansvar og dokumenteret kompetence. Brandvagten skal kunne fremvise gyldigt certifikat i Varmt Arbejde, have erfaring med brandovervågning og være trænet i at håndtere dokumentation som vagtrapporter, runderinger og sikkerhedsprocedurer.
Desværre ses det ofte, at nogle firmaer via vildledende markedsføring fremstår som større virksomheder med overenskomst, mens de i virkeligheden kun har én registreret ansat og benytter ukendte underleverandører. Det betyder, at du som kunde ikke med sikkerhed ved, hvem der møder op, eller om vedkommende er kvalificeret.
Dette kan få alvorlige konsekvenser – både i forhold til ansvar ved en brand og i forsikringsspørgsmål, hvor forkert bemanding eller manglende dokumentation kan føre til afvisning af erstatning.
Hos Sparta Security har vi egne ansatte og stiller strenge krav til vores underleverandører. Du får altid en professionel brandvagt med de rette kompetencer og dokumentation – så du er dækket både i praksis og på papiret.
Vigtigt at bemærke:
Denne artikel er vejledende og bygger på de mest almindelige krav og praksisser inden for brug af brandvagter – herunder anbefalinger fra DBI, forsikringsselskaber og brandmyndigheder. Den er ikke en juridisk tekst og bør derfor ikke betragtes som 100 % gældende i alle situationer.
Der kan være lokale forskelle, særlige krav fra forsikringsselskaber eller myndigheder, og det er altid dit ansvar som rekvirent at sikre, at gældende regler og vilkår overholdes i den konkrete sag.